Svar:
Kære Cristina
Jeg forstår ikke helt dit første spørgsmål. Men hvis man ikke gør noget ved
en kræftknude i brystet, vil den på et eller andet tidspunkt blive til et sår.
Arvelig brystkræft er som hovedregel en kræftform, der viser sig i en meget tidligere alder end den din mormor gjorde - altså i 30-erne eller 40-erne. Så
bare af den grund er det meget usandsynligt, at den skulle være arvelig. Da brystkræft er en forholdsvis hyppig sygdom - ca. 10% af alle danske kvinder
vil få den - vil de fleste kvinder kende nogen, der har brystkræft også i deres nærmeste familie.
Har man en tæt på i familien, der har brystkræft - altså ens mor eller søster - så stiger ens risiko lidt. Fra 10% til ca 12%. Det er fordi, at man "arver" sin families livsstil og andre fysiske forhold. Dvs. at man ofte arver sin mors fx tidlige indsættende pubertet, eller sene overgangsalder, at man evt. arver hendes sene børnefødsler og at man arver hendes madvaner.
Man ved meget om årsagen til brystkræft og ved derfor også, at det for en
stor dels vedkommende ikke skyldes arv, men fx:
- Alder ved første menstruation
- Tidsrum mellem første menstruation og første fuldbyrdet graviditet
- Antal fødte børn
- Amning
- Alder ved overgangsalder
- Hormonbehandling i overgangsalderen
- Kropsvægt
- Alkohol
Samtidig ved man, at motion og sund kost beskytter mod brystkræft.
At ingen i ens nærmeste familie har brystkræft, er desværre ikke en forsikring mod at få det selv.
Og dit sidste spørgsmål. Ja - det er rigtigt, at hvis man har et brystkræftgen, så er det i alle celler. Og har man det, er der også en øget risiko for andre kræftformer - fx bugspytkirtelkræft og blærerhalskirtelkræft hos de mænd, der har genet. Det er muligt, at der også fx er en øget risiko for lungekræft, men den sygdom hænger så tæt sammen med rygning, at genet må formodes at have en meget lille betydning i den sammenhæng.
Med venlig hilsen
Ann Knoop
----------------------------------------------------------------------
Hej Ann
Jeg har aldrig hørt om at arvligt brystkræft, hvor det er et gen der er muteret skulle øge risikoen for bugspytkirtelkræft, men jeg har hørt det i forbindelse med æggestokkekræft.
Hvis det er tilfældet at man har et skadet gen i alle kroppens celler, så forstår jeg ikke at dem der har arvet fx den arvlige form for tarmkræft, at de ikke også hyppigere får brystkræft?
Det forvirrede mig det sidste du skrev.
Håber at hører fra dig igen, hvad skulle man gøre uden sådan et sted at kunne få svar.
Mvh
Cristina
Hej igen,
Beklager, at jeg med mit svar nærmest har øget forvirringen. Det skyldes nok, at kræft og gener faktisk er en noget kompliceret sag.
Det, man kalder et arveligt brystkræftgen, er ikke et gen, der i sig selv giver brystkræft. Genet - BRACA1/2 - er et gen, der i normale celler hæmmer naturligt opståede fejlsignaler i at videreudvikle sig. Når man så har en forandring i genet - en mutation - kan cellen ikke længere beskytte sig mod de næsten dagligt opståede fejlsignaler, og det kan medfører, at fejlsignalerne efterhånden omdanner de normale celler til kræftceller. Så selvom man har mutationen i alle cellerne, er der nogle væv - fx brystkirtelceller og æggestokceller - der har mere brug for beskyttelsen end andre celler. Således har man inden for de senere år fundet ud af, at også fx bugspytkirtel og blærehalskirtel i mindre grad er afhængig af BRACA-genets "beskyttende" virkning.
I andre væv har andre gener en større betydning, så vi ved nu, at der også i tarmslimhinden er et bestemt gen, der specielt beskytter tarmcellerne. Her findes også en "gen-defekt", der kan nedarves i bestemte familier.
Du kan også lige prøve at gennemgå det interaktive program, vi linker til fra forsiden. I programmet kan du så klikke på "Hvad er årsagen".
Til sidst skriver du, at "hvad skulle man gøre uden sådan et sted at kunne få svar?".
Man kan fx bruge sin praktiserende læge. Mange gange er det godt at sidde "ansigt til ansigt", fordi man så med det samme kan få udryddet eventuelle misforståelser. Og deres funktion er efter min mening også at medvirke til sundhedsfaglige problemstillinger og oplysning i det hele taget.
Håber, at jeg har kunnet minimere forvirringen.
Med venlig hilsen
Ann Knoop
Skjul svaret igen