8 juli 2008
Det var en dejlig varm og solrig mandag morgen i april 1995, hvor en plastikkirurg, der nogle dage før havde opereret en tilsyneladende godartet knude ud af mit venstre bryst, ringede og sagde, at det ikke var så godt. Men vejret var så dejligt, så jeg gik ud gennem gården til den ejendom, hvor jeg boede og tænkte, at "de" for min skyld måtte tage begge bryster, bare jeg fik lov at opleve den næste dag.
Så ja, jeg frygtede det værste, men var klar til kamp. Nu blev det ikke så slemt - det var bare en lille knude uden spredning til lymfekirtlerne, og jeg fik en brystbevarende operation.
I 2003 skulle jeg giftes - kirkebryllup og det hele - så i foråret 2003 blev begge bryster plastikopereret på et privathospital for at gøre dem ens. Nogle dage efter, at jeg var kommet hjem, ringede plastikkirurgen og sagde, at der desværre havde vist sig at være kræft i det overskydende væv, som hun rutinemæssigt havde sendt ind til mikroskopi.
Umiddelbart gik det ikke op for mig, hvad det betød - jeg tænkte mere: Hvad nu med brylluppet. Det var først efterfølgende, det gik op for mig, at nu røg mit fine nye venstre bryst. Og ved at gå på nettet kunne jeg jo læse om de forskellige former for tilbagefald. Det var ikke rar læsning.
Så jeg var noget eftertænksom i de uger, der gik, inden jeg var færdigundersøgt og opereret. Men det gik ikke så slemt, og jeg kunne efter operationen nøjes med at blive sat i antihormonbehandling.
Jeg ville gerne (fortsat) rekonstrueres, så i foråret 2004 fik jeg på et offentligt sygehus en tramlap operation, dvs. fik flyttet topmaven op som bryst. Det var en operation med visse komplikationer, men maven blev, hvor den var sat til at være. Fint nok.
En morgen kom en læge og fortalte mig, at der desværre havde vist sig at være kræft i noget overskydende væv. Ikke ret meget og kun i overhuden. Men alligevel!
Nye undersøgelser kom til, hvorved der blev opdaget kræft i lymfekirtlerne i højre armhule. Jeg troede først ikke på det, men den var god nok. Efter diverse behandlinger i form af kemo og stråler er jeg i dag erklæret klinisk recidivfri.
Kirkebrylluppet, som skulle være holdt i sommeren 2003, holdt vi så i sommeren 2007 og havde en dejlig fest.