Mange spørgsmål kan melde sig, når man får en alvorlig sygdom. I dette afsnit kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål. Forhåbentlig kan de hjælpe dig til et bedre liv med brystkræft.
Brug punkterne nedenfor til at navigere mellem de forskellige spørgsmål.
Hvornår er jeg rask igen?
Bivirkninger ved behandlingen?
Mister jeg håret?
Kvinde med kun ét bryst?
Skal jeg sygemeldes?
Mine børn
Arvelig brystkræft
Min partner
Tilbagefald?
Skal jeg dø?
Hvornår er jeg rask igen?
Behandlingen og efterbehandlingen af brystkræft kan tage lang tid. Ofte forløber efterbehandlingen over flere år. Men mange kvinder betragter sig selv som raske, når kræftknuden i brystet er fjernet, og det er de reelt også. Alligevel er det meget vigtigt, at du følger efterbehandlingen i hele den tid, lægen anbefaler, da den kan forebygge, at du får tilbagefald af sygdommen. Selvom der kan være bivirkninger ved behandling og efterbehandling for
brystkræft, er der heldigvis mange ting, du kan gøre, for at leve et godt liv med brystkræft – indtil du igen er helt rask. Du kan læse mere om behandlingen og efterbehandlingen i første del af bogen.
Bivirkninger ved behandlingen?
Der kan være en række bivirkninger og gener ved behandlingen og efterbehandlingen. Nogle kvinder får mange bivirkninger og gener, og andre får kun nogle få. Husk derfor, at det ikke er sikkert, at du vil opleve alle de bivirkninger, du hører eller kan læse om. Nogle meget omtalte bivirkninger er f.eks. hårtab og kvalme ved kemoterapi og solskoldninger efter strålebehandling. En del bivirkninger kan du selv gøre meget for at mindske, f.eks. ved at spise sundt og dyrke motion. Andre af bivirkningerne kan du få
behandling for på hospitalet. Under afsnittene om de enkelte behandlinger kan du læse mere om de bivirkninger og gener, der kan være, og hvad du selv kan gøre ved dem. Spørg også gerne din sygeplejerske til råds, da sygeplejersken netop har stor erfaring og ved, hvad andre kvinder med brystkræft har haft gavn af.
Mister jeg håret?
De fleste kvinder, der får kemoterapi, mister håret, mens de får behandlingen. Det kan være vanskeligt at håndtere men husk, at det kun er for en periode. Nyt fint hår vokser ud igen, så snart din kemoterapibehandling er overstået. En del kvinder klipper selv håret kort eller barberer det helt af, så de ikke behøver at opleve, at det selv falder af. Det kan hjælpe nogle til at føle, at de selv tager kontrollen over deres hårtab. Indtil håret gror ud igen, kan du få en paryk på hospitalet – eller du kan selv købe et tørklæde eller en hat, hvis du har lyst. I afsnittet om ”Kvindelighed og seksualitet” kan du læse mere om hårtab, og i afsnittet ”Yderligere information” kan du se, hvor du kan købe tørklæder og parykker.
Kvinde med kun ét bryst?
Dette spørgsmål melder sig før eller senere hos mange kvinder, der får brystkræft. Det er forståeligt, at du kan tvivle på din identitet som kvinde med kun et bryst. Men husk, at det ikke kun er dit bryst, der gør dig til kvinde – men hele dig. Det er dog langt fra alle, der behøver at få brystet fjernet, selvom de får konstateret brystkræft. Lægerne er i dag rigtigt gode til at lave brystbevarende operationer.
Skal du alligevel have fjernet hele brystet, vil du måske opleve, at det manglende bryst betyder mindre efter noget tid. Måske bliver du glad for at have en protese, eller du vil måske hellere undvære den og lade andre se, at du har fået fjernet dit bryst. Der er også altid mulighed for, at du kan få rekonstrueret dit bryst.
Denne mulighed har du uanset, hvor lang tid det er siden, du blev opereret for brystkræft. For nogle kan det også lade sig gøre at rekonstruere brystet allerede under operationen for brystkræft. Du kan læse mere i afsnittet ”Rekonstruktion af brystet”.
Hvis du er meget påvirket af at mangle dit ene bryst og tænker meget over, hvad f.eks. din mand eller kæreste synes om dig nu, kan det være godt at huske på, at det manglende bryst ofte betyder mere for den kvinde, der har mistet det, end for hendes mand eller kæreste. Det kan være en god idé at tale med andre, der er i samme situation som dig selv eller med en psykolog. Din læge, sygeplejerske eller Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe dig videre.
(Se afsnittet ”Yderligere information”). Du kan også med fordel tage en snak med din mand eller kæreste. I afsnittet ”Andre bliver også ramt” kan du finde gode råd til, hvordan I kan få talt sammen om din sygdom, og hvordan du har det.
Skal jeg sygemeldes?
Det er ikke alle kvinder i behandling, der bliver sygemeldt. Mange har brug for at fastholde deres almindelige dagligdag på jobbet.
Nogle kvinder bliver dog nødt til at sygemelde sig i en periode, da behandlingen og efterbehandlingen kan være belastende. Du kan tale med din arbejdsgiver om mulighederne for sygemelding (eventuelt som en deltidssygemelding), eller du kan henvende dig til en sagsbehandler på kommunen for at få hjælp og rådgivning om dine muligheder, mens du er i behandling.
Læs mere om både sygemelding, sygedagpenge, forsikring og pension under sektionen "Dine muligheder som brystkræftpatient".
Mine børn
Bekymringen for, hvordan børnene skal klare sig, er meget almindelig for mange kvinder med brystkræft. Heldigvis er børn rigtig gode til at tilpasse sig forandringer i hverdagen, men det er vigtigt, at du og din mand eller kæreste taler med jeres børn om den nye situation. I afsnittet ”Tanker og følelser når du har brystkræft” kan du få gode råd til, hvordan I kan fortælle børnene om din sygdom.
Arvelig brystkræft
Spørgsmål om brystkræft og arvelighed melder sig gerne hos kvinder, der enten er bange for selv at have arvet brystkræft eller kvinder, der er bange for at give brystkræften videre til deres døtre. Arvelig brystkræft ses mest hos kvinder, der får konstateret brystkræft i en meget tidlig alder. Lægen på hospitalet kan fortælle dig, hvis din form for brystkræft er arvelig, eller hjælpe dig til at blive henvist til en gentest. Det er generne BRACHA 1 og 2, der forårsager arvelig brystkræft. Arvelig brystkræft er ikke nødvendigvis vanskeligere at behandle, end andre former for brystkræft.
Min partner
Hvis du er bange for, hvordan din mand eller kæreste skal håndtere, at du har brystkræft, er det altid en god idé at tale sammen om jeres tanker og følelser. Du kan også bede sygeplejersken om hjælp eller vejledning i, hvordan du skal åbne op for samtalen. En mand eller kæreste til en kvinde med brystkræft kan have stor gavn af at være med til samtalerne på hospitalet, så begge parter ved, hvad der skal ske, og hvordan behandlingen forløber. Sørg også for at brug jeres netværk, så I ikke er alene om tankerne og de mange praktiske gøremål nu, hvor hverdagen kan være lidt kaotisk. Og husk at respektere hinandens forskellige måder at håndtere sygdommen på.
I afsnittet ”Andre bliver også ramt” kan du læse mere om, hvad I sammen kan gøre for at håndtere din sygdom i jeres parforhold.
Tilbagefald?
Når du har haft brystkræft og er blevet behandlet, skal du gå til kontrol i en årrække. Kontrollen sker for at kunne behandle dig hurtigst muligt og mest effektivt, hvis der kommer et tilbagefald.
For at undgå tilbagefald er det vigtigt, at du følger hele den efterbehandling, som din læge anbefaler dig. Det er ligeledes vigtigt, at du kommer til kontrol, selvom det måske er flere år siden, du har haft brystkræft. Hvis du får tilbagefald af sygdommen, skal du vide, at der er mange muligheder for behandling. Et tilbagefald betyder altså ikke, at din tidligere behandling er spildt. Du kan læse mere om tilbagefald af brystkræft og om kontrol.
Skal jeg dø?
Lige, når du får diagnosen brystkræft, er det meget naturligt, at du bliver bange for at dø. Behandlingen er i dag så god, at du har gode chancer for at blive helt rask igen. Der forskes meget i behandlingen af brystkræft, og der kommer hele tiden nye og bedre behandlingsmuligheder. Hvis du alligevel bærer rundt på en angst for at dø, kan det være godt at tale med en psykolog eller andre, der er i samme situation som dig. Din læge eller sygeplejerske kan henvise dig til en psykolog, og du kan også selv tage kontakt til Kræftens Bekæmpelse, der kan hjælpe dig. Læs også afsnittet om ”Tanker og følelser når du har brystkræft”.